~ Om Studio Samadhi ~

En længsel efter liv

Dybt inde i os alle, findes der en længsel. En længsel efter at være i harmoni og balance, både med sig selv, vore medmennesker og naturen. Denne længsel fortæller os, at der findes noget i os, som vi har brug for at leve for og efterleve. 

Vi har alle brug for at komme overens med os selv, med dem vi nu hver især er. Vi har brug for at finde frem til vores kvaliteter, komme i accept af dem , lade dem folde sig ud og lade dem komme til udtryk igennem hele os. Samtidig har vi brug for at lære vores angst at kende. Vi har brug for at komme i accept
af den. Kun igennem accepten af den, vil det for os være muligt at blive virkelige. Hvis ikke vi åbner os for frygten i os, vil den blive ved med at forklæde sig i forskellige former, og dermed vil den fortsæt styre vores liv. Lad os åbne os for, hvem vi virkelige er og hvad vi virkelig har på hjertet. 

Lad os være autentiske.

Min Rejse

Mit navn er Ilona Anna, og min rejse mod indre transformation begyndte for alvor i 2010. Men længslen efter at forstå mig selv og livet har altid været en del af mig. Spørgsmål som “hvem er jeg?” og “hvad er meningen med livet?”har været som en stille, insisterende stemme, der har guidet mig, så længe jeg kan huske. Jeg har altid følt mig draget af mystikken, den esoteriske verden og forbindelsen mellem krop og psyke. Men mit liv tog en betydningsfuld drejning, da jeg mødte min grundlærer på et tidspunkt, hvor jeg havde allermest brug for det. Det var en tid, hvor mit overskud var ikke-eksisterende, og hvor facader og forsvarsmekanismer skjulte mine dybeste følelser. Jeg var klar – virkelig klar – til at gå ind i en ærlig proces og tage ansvar for min egen udvikling. Jeg brugte uendelige timer på at undersøge mig selv. Lag for lag afdækkede jeg de mekanismer, der lå gemt bag facaderne af glæde og overskud – facader, som egentlig dækkede over angst og usikkerhed. Denne rejse var alt andet end let, men belønningen var enorm. Jeg fandt noget, jeg aldrig vidste kunne eksistere: ægte frihed, oprigtig glæde, dyb selvrespekt og en kærlighed, der favner både mig selv og andre. Gennem årene har min grundlærer været en uvurderlig kilde til inspiration og støtte. Gennem intensive forløb, selvudviklingsgrupper og arbejdet med Enneagrammet har jeg fundet vej til en livsstil, der er bygget på sandhed og ægthed. Parallelt med dette har jeg udforsket utallige metoder og praksisser gennem uddannelser inden for energi, healing, massageterapi, yoga, dans, mindfulness og meditation. Mit arbejde er forankret i direkte erfaring – en praksis, som ikke blot har styrket min viden, men også min evne til at støtte andre. Min rejse handler om mere end mig selv. Det handler om at dele denne erfaring med andre, om at skabe et rum, hvor heling, selvopdagelse og indre transformation kan finde sted. At støtte andre på deres egen rejse mod balance og autenticitet er mit kald – og en gave, jeg ønsker at give videre.
“Lad os åbne os for, hvem vi virkelige er og hvad vi virkelig har på hjertet. Lad os være autentiske”
Illona Anna
Indehaver af Studio Samadhi

OPLEVELSEN

Jeg vil varmt anbefale Samadhi Studio i Ajstrup. Jeg har det sidste halve år gået til Yin Yoga hos Ilona i Ajstrup.
Lige fra man træder indenfor døren til Samadhi studiet, opleves der en varme og et nærved som er unik. Ilona er en dejlig levende kvinde, der underviser på en rolig, nærværende og inspirerende måde. Ilona skaber en stemning i studiet, så vi alle føler, at vi kan være med, som den, man er. Yogaen afsluttes med syngeskåle og afspænding. Mit liv er virkelig blevet beriget efter mit bekendtskab med Ilona. Når jeg skriver dette glæder jeg mig allerede til næste stund hos Ilona.

Susanne Erichsen, Norsminde